Adventure is out there!

De sidste dage har været lidt stille med en masse praktiske ting der skulle ordnes. Er faldet rigtig godt til på Rocklands, hvor jeg bor og nyder stilheden udenfor byen larm og travlhed.  Onsdag mødte jeg helt tilfældigt en tysk pige på det internationale kontor, som jeg faldt i snak med. Hende og hendes to roomies skulle samme dag ud og se et vandfald og det skulle jeg da være med til! Så det gjorde jeg. Vi ankom til et rigtig hyggeligt sted kaldet Oakley Creek. Pludselig kom flere og flere tyskere og til sidst var der 10 af dem og så lille Maria fra Danmark. Men hyggeligt var det i hvert fald! Beslutningen om at tage afsted var så spontan, at jeg ikke engang nåede at hente min bikini. Den skal jeg helt sikkert have med næste gang. Tog revanche næste dag, som blev tilbragt på Takapuna Beach med to piger fra Canada. En rigtig lækkert strand og søde piger. Endda helt uden at blive solbrændt. Da vi blev mætte af solen gik vi lidt rundt i Takapuna mens vi ventede på bussen og opdagede en

Lørdag  flyttede jeg til mit mere permanente sted at bo - Rocklands accommodation hostel, der befinder i forstaden Epsom. Det er et super flot sted med ene værelse, dele køkken og bad og der er bare en rigtig fin og stor have med solsenge og BBC. Det eneste minus må siges at være beliggenheden, da det befinder sig 4-5 km fra universitetet og centrum. Kan tage en direkte bus knap 800 meter derfra, men om aftenen går der desværre ikke nogen hjem efter kl 23.30, så det sætter lidt en stopper for fester ;-) Derfor har jeg tænkt mig at kigge efter en cykel! Dog glæder jeg mig helt vildt til at skulle lave mad selv, da det er ret svært at finde andet mad end fastfood :o Men som sagt, skulle jeg i dag til Sounds Of Summer party som var i Takapuna, hvilket er omkring 20 minutters bus fra centrum. Jeg mødtes med 3 amerikanske piger inde på City campus og fulgtes med dem. De var virkelig søde. Arrangementet var i virkeligheden slet ikke på stranden, men på en udendørs club tæt på. Det var godt a

Så er jeg langt om længe ankommet til Auckland efter en kort og to lange flyture. Turen gik generelt rigtig godt. Jeg mødte en dansk pige, som jeg fulgtes med fra vi landede i Manchester og til vi stod af i Hong Kong, hvilket gjorde ventetiden en del nemmere. Den tur endte jeg dog på et midtersæde, hvor fyren ved vinduet havde kronisk provokerende blærebetændelse, og sprang over både mig og damen når han ville. Derudover var han også af sådan en type, der griner og kommenterer på både filmen i hans eget tv såvel som når han løb tør for øl. Det var lange 12 timer, men  det kunne da heller ikke passe at det hele skulle gå perfekt ;-)  Anyway, så er jeg endelig fremme. Sikke et førstehåndsindtryk jeg har fået. Overalt er jeg blevet mødt af smil og hjælpsomme (kiwi)mennesker. For pokker hvor er det bare skønt at de virker så interesseret i en. Udover at have tjekket ind på mit ellers fine hostel deleværelse med tre andre piger, har jeg gået rundt i byen og ned af den famøse Queens Street.

Det er nu ikke andet end 2 år siden jeg var på vej til mit første eventyr i Perus jungle som frivillig. Det føltes som en evighed væk fra spændende eventyr, så om få dage begynder et nyt på New Zealand som studerende på Auckland University of Technology. Kort inden jul blev jeg - overraskende - tilbudt en studieplads her for dette semester, hvilket selvfølgelig var en mulighed jeg måtte gribe. Siden hen er det gået stærk med alle forberedelserne; visum, udlandsstipendie, legatsøgning, boligsøgning.. Ja, nu er jeg faktisk nået så langt at jeg bare mangler at pakke kufferten!  Så er jeg klar til at lette fra Billund kl. 7.30 tirsdag morgen, hvorefter den 30 timer lange tur går gennem både Manchester og Hong Kong før jeg sætter mine ben i Auckland cirka kl. 7.30 torsdag den 18/2. For nærmere detaljer, har jeg lavet dette udsnit med de danske tider (til ære for især min mor), da det kan være forvirrende med tidsforskellen. .  I Auckland venter først en uges Orientation efte