Adventure is out there!

Vel ankommet til øen Santa Cruz, som også er kendt under navnet Santa Booze, af hvilken grund, ved vi simpelthen ikke... ;-) Netop inden vi forlod San Cristobal havde William fra Projects Abroad arrangeret ceviche, som er en lokal traditionel ret med fisk og ris. Virkelig lækkert! Da båden lagde til i havnen på Cruz, så vi helt tilfældigt det danske skib S/Y Havana, som sejles af Mikkel Beha og familien. Nå, vi fik arrangeret vores ture i løbet af weekenden og shoppet lidt. På vejen tilbage til vores hostel mødte vi selve familien Beha! De sad på en restaurant vi gik forbi og vi kunne jo selvfølgelig ikke lade være med at sige hej :-) Vi fik os en god sludder om vores tur, deres tur og om Galapagos. Vi skulle endda også hilse vores mødre fra Mikkel ;-) Lørdag morgen stod vi tidligt op, da vi (endelig) skulle ud og dykke! Ej, jeg havde glædet mig sådan i flere uger! Destinationen var Daphne og Seymor, som begge er mindre øer. Begge dyk var rigtig gode og der var flotte

E n ny arbejdsuge er begyndt og vi sagde farvel til en del, som er taget afsted i weekenden :-( Heldigvis, er der kommet 2 nye på conservation projektet og en af dem (samt en ny på teaching) bor på vores vej midt ude i ingenting! Så efter vores løbetur mandag aften, hvor vi var ret svedige og røde, mødte vi dem for første gang. Nogle rigtig søde piger fra henholdsvis Tyskland og New York.  Vi nyder begge stadig at være i dette fantastiske land. Søde mennesker og en ekstremt flot natur! Vores værtsfamilie mor prøver at lære os spansk og vi prøver at lære hende engelsk, så det kører bare! Hvor ville vi dog ønske at man kunne emigrere til Galapagos ;-) Tirsdag tog vi til højlandets lagune, som er en sø, der ligger i et krater fra en vulkan. Ved søen var der mange frigates (fugle med en rød klump under næbbet), som vaskede sig i søen og havde reder omkring. Her gik vi rundt i godt 3 timer, for at fylde plasticrør med rottegift, så rotterne ikke spiste æggene og ungerne fra frigate f

Nå, torsdag sent eftermiddag skulle vi hæve penge og betale vores færgebilletter. Det var især vigtigt, da der altså ikke findes nogen ATM på Isla Isabela. Vi prøvede utallige gange at hæve på øens eneste ATM uden held. Vi gik ind i banken, som så skulle se vores pas. Men det lå derhjemme og de lukkede et kvarter efter - fedt! Da vi kom tilbage med det, havde de lige lukket.. Nå, men på en eller anden måde skulle vi jo få penge for at komme på turen. Nadia havde HELDIGVIS et MasterCard med, som virkede i automaten! Siden jeg kom til Ecuador har det været et helt eventyr hver gang jeg skulle hæve penge. I storbyen Quito var der en automat, i turistbyen Banos 2 og her på Galapagos 0! Godt jeg har Nadia! Vi blev i lidt bedre humør, da vi fandt ud af, at vi havde sparet 15 USD på Hostel og 20 USD på bådruterne i forhold til de andre :-)  Om eftermiddagen løb vi intervaltræning og om aftenen mødtes vi med de andre frivillige for at gå på bar. Der var en del både fra conservation og te

Første arbejdsuge er gået med frivilligt arbejde på San Cristobal, Galapagos. Selve arbejdet har ikke været ret udfordrende og i løbet af de 4 timer vi har arbejdet hver af de seneste 4 dage, har der været hårdt arbejde i en halv time! Man må sige, at det er noget anderledes arbejdsgang her i forhold til Peru. Men man har masser af tid til at snakke og hygge med de andre frivillige, hvilket er vildt fedt! Igen er det fedt at møde så mange med samme interesser! Det spiller også bare hos vores værtafamiliemor! Hun er vildt glad og smilende hele tiden, man kan ikke blive andet end i godt humør af at snakke med hende! Og så sætter hun altid Disney Channel på og laver fantastisk lækkert mad! Vi er blevet helt tosset med fried banan, som er en specialitet her!  Mandag tog vi ud til Galapaguera, son er et reservat for øens gigant skildpadder. De bliver fragtet dertil fra højlandet, for at øge bestanden ved avl og derved bevare de truede padder. Vi fodrede dem og gjorde deres vandhulle

Sa er vi vel ankommet til San Cristobal, som er en del af Galapagos-oerne. Efter at vaere kommet af med 100 USD til o-gruppen, som jo er en nationalpark, stilte vi os i koe til at fa vores bagage. Ja, i koe. Det viste sig, at lufthavnen var under ombygning, sae alle kufferter og tasker blev linet paent op i et mindre rum. Pludselig blev der sagt “Vamos” (Let’s go) og sae loeb alle de vilde loever til deres tasker. Der var dog ikke nogen, der var interesseret i danske tasker – heldigvis for os, da vi stod sidst i koeen. Vi fik vores tasker og blev modtaget af en soed pige fra Projects Abroad. Vi blev koert til vores vaertsfamilies hus, hvor vi blev moedt af en meget venlig, smilende og glad kvinde – moren i familien. Det var kun hende og hendes bror, som var hjemme, da hendes dreng aebenbart var rigtig god til fodbold og derfor var til udtagelse som professionel i fastlandet i Quito. Han er kun 11 aer! Hvis han bliver optaget, kommer faren hjem til Maj og sae skal han blive der helt

Mandag ankom vi så endelig til eventyrbyen Banos. En flot by omringet af bjerge, vulkaner og floder. Søde mennesker der kan snakke engelsk og en masse andre backpackere. Og så alle de vilde ting man kan prøve! Vi satte os ind i en taxa og blev kørt til vores hostel – troede vi.. Vi endte op på Chimenera Hotel i stedet for Chimnera Hostel. Flot! Damen i receptionen så med det samme på os at vi havde booket hostel og ikke hotel. Så en gåtur på 6 blocks med fuld oppakning og så kom vi til det rigtige sted.  Fint sted, hvor der blandt andet var pool og et vælg af morgenmad på tagterrassen. Og så var det jo billige ;-) Mandag blev brugt på at gå rundt i byen, spise italiensk og snakke med forskellige tur guider. Tirsdag havde vi booket cannoying og ziplining. Cannoying var rigtig sjovt og et adrenalinsus! Her gik vi rigtig højt op på et bjerg, hvorfra vi begyndte vores rapelling ned af 6 vandfald. Det var for vildt! Om eftermiddagen zip linede vi. Her bliver man med seler og kabiner sp

Søndag morgen tog vi til nærmeste større by Tena, hvorfra vi skulle med bussen til Banos. Fra en af receptionisterne på Cotococha lodge havde vi hørt, at det skulle være bedre at rafte i Tena frem for Banos både fordi man fik mere for pengene og fordi floden var mindre forurenet. Desuden stod en af hans venner for det og en anden familie på lodgen skulle også rafte med dem. Så kunne vi tage bussen efter rafting. Det var bare super og vi blev hentet og kørt til stedet hvor vi skulle starte den 25 km lange raftetur. Først gennemgik vi sikkerhed og det var især vigtigt at vi altid holdt fast i T-håndtaget på padlen for ikke at ramme nogen i hovedet med den. Men i båden kom vi med de to tyske piger, vi kendte fra lodgen. Selve turen var level 3 ud af 5, så det var ret godt! Flere gange væltede vi af båden når vi røg ind i strøm og bølger og flere gange synes guiden at det var sjovt at vælte Nadia og jeg i vandet! Vi fik lækker frokost undervejs, som var noget af en buffet! Tortillas m

I Cotococha lodge blev vi vist til vores værelse af en af receptionisterne. Og hvilket syn! Et ægte luksus-junglehytte med udsigt til både amazonas floden og regnskoven! Sammenlignet med den junglehytte jeg var vant til i Peru, er dette måske hverken så jungle-agtigt eller primitivt, men hold da op hvor er det lækkert og luksus alligevel! Udsigt til Amazonas floden, tre retters menu 3 gange om dagen, gratis (rigtigt) vand og et personale der elsker at fortælle jokes og underlige facts. Det da lige os! Den ene gut er en ung fyr, som er lidt genert, men samtidig rigtigt nysgerrig i vores kultur og vores rejse. Og så laver han gode cocktails! Den anden er en lidt ældre mand, som altid venter pænt på at vi er færdige med at tale, så han kan stikke en joke eller en fact op ad ærmet. Og så har han tydeligvis en forkærlighed for Justin Bieber, selvom han sagde han ikke brød sig om ham (ligesom os) vidste han alligevel at han brugte en million om dagen og alt om alle skandalerne. Det havde ha

Onsdag den 2. april mødte jeg Nadia på San Francisco Hotel i Quito. Hvilket dejligt gensyn at se er kendt ansigt! Og at snakke dansk! Vi har dog stadig problemer med at finde nogle af de danske ord og en gang imellem starter vores samtale på engelsk..:-) Efter gensynet (og et varmt! bad) tog vi ud til ækvatorlinjen et kvarters kørsel væk fra den gamle bydel vi boede i. Her lærte vi en masse om en gammel stamme kaldet Shuar, hvor betydningsfulde mænd fik afhugget deres hoved ved deres død. De andre tog knoglerne ud så kun skindet var tilbage. Herefter blev skindet båret som halskæder :-o På ækvator linjen afprøvede vi forskellige øvelser. Vi prøvede at placere et æg på et søm netop på linjen og prøvede også at balancere her. Dette er rigtig svært, da der er kræfter fra begge sider til at få dig ud af balance. Men ægget fik vi balanceret og derved blev vi et certifikat rigere! En spændende oplevelse! Herefter tog vi til et udsigtspunkt, hvorfra man kunne se aktive vulkaner, der om

Så er jeg vel ankommet til Quito, Ecuadors hovedstad. En smuk by! Efter en dags rejse inkl. 6 timers ventetid i Lima lufthavn i Peru, formåede jeg at finde en taxa klokken 00.00 om aftenen. Indcheckningen på hotellet skete på en sær blanding mellem spansk og engelsk, eftersom receptionisten ikke forstod engelsk og jeg kun taler en smule spansk. Men et værelse fik jeg dog! Og knap 5 timers søvn indtil mit indre arbejds-vækkeur fra Taricaya vækkede mig klokken 6 i morges! Lige nu sidder jeg på San Francisco Hotel i Quito og venter på Nadia kommer med taxaen. Jaaaaaa :-) Dette er et rigtig flot hotel og en anelse dyrt i forhold til andre, men årh hvor er det skønt med en god seng og varmt vand. I dag skal vi udforske Quito og i morgen bliver vi hentet af en bus, der tager os til Cotocha Lodge. Her skal vi overnatte i 3 nætter og om dagen skal vi udforske den ecuadorianske jungle. Mere jungle – yes!!

Den sidste uge har stået på hårdt arbejde. Grav og slæb var temaet. Vi har blandt andet arbejdet i en ødelagt bananplantage, hvor vi har fjernet døde træer og plantet nye. Et nyt skildpaddecenter ved at blive bygget, så vi har hjulpet med at fælde træer og grave huller. På min sidste arbejdsdag i går, fik jeg selv lov til at vælge aktiviteter, så valgte dyrerne. Fodre, gøre bure rene og hjælpe med de skadede dyr på hospitalet. Om aftenen tog alle frivillige en alkoholfri aften på Amazon Bar for at spille pool, dart og kort (og sige farvel). Skøn dag! Trods hårde arbejdsdage, våde gummistøvler, koldt badevand fra floden, klorin-drikkevand og en helvedes masse myggestik, har det været alle pengene værd og en oplevelse for livet at være i Peru på Taricaya reservatet. Jeg fortryder på ingen måder! Har fået en masse nye søde venner fra rundt omkring i verden og har lært en masse om denne anderledes natur i den sydamerikanske jungle. De søde junglebørn stod endda tidligt op for at spi