Orientation

Så er jeg langt om længe ankommet til Auckland efter en kort og to lange flyture. Turen gik generelt rigtig godt. Jeg mødte en dansk pige, som jeg fulgtes med fra vi landede i Manchester og til vi stod af i Hong Kong, hvilket gjorde ventetiden en del nemmere. Den tur endte jeg dog på et midtersæde, hvor fyren ved vinduet havde kronisk provokerende blærebetændelse, og sprang over både mig og damen når han ville. Derudover var han også af sådan en type, der griner og kommenterer på både filmen i hans eget tv såvel som når han løb tør for øl. Det var lange 12 timer, men  det kunne da heller ikke passe at det hele skulle gå perfekt ;-) 

Anyway, så er jeg endelig fremme. Sikke et førstehåndsindtryk jeg har fået. Overalt er jeg blevet mødt af smil og hjælpsomme (kiwi)mennesker. For pokker hvor er det bare skønt at de virker så interesseret i en. Udover at have tjekket ind på mit ellers fine hostel deleværelse med tre andre piger, har jeg gået rundt i byen og ned af den famøse Queens Street. Det er en lang shoppe/restaurant gade, der fører ned til Aucklands havn, hvor stilen er lagt med hoteller som Hilton og store cruise skibe. Der har desværre været lidt "dårligt" vejr her på den første dag med overskyet og lidt byer og småregn. Jeg klager dog ikke, da der selvfølgelig stadig er rigeligt varmt med bare shorts og t-shirt ;-) 


Sidst har jeg udforsket universitetet lidt på egen hånd og mødt mine kontaktpersoner Kenneth og Sam. Jeg blev blot budt velkommen i stor kiwi stil (med kæmpe smil) og introduceret til lidt praktisk, som jeg ikke behøver belemre jer med ;-) 


Til aften deltog jeg, og en række andre internationale studerende i en "treasure Hunt" hvor vi skulle gennem forskellige opgaver for at være det hurtigste hold til at finde skatten og låse den op. Desværre kom vores team på tredje og der var derfor ikke nogen præmier til os. Efter dette tog jeg med en nordmand og en dansk pige i biografen for at se How To Be Single, så det har været en god første dag i storbyen. 

Så ovenpå alle de nye indtryk, mennesker og med vildt jet-lag oveni hatten, er jeg nu mere end klar til at hoppe i seng!

Fredag var der Orientation på universitet. Jeg faldt hurtigt i snak med en anden dansk pige, som er hernede med sin kæreste. Vi blev orienteret om alt muligt fra forsikring til at rejse i New Zealand. N dag med mange informationer og klokken 16 var vi endelig klar til at hente vores studiekort og komme videre i livet :-) så føler man sig næsten integreret. Om aften tog mig, den danske pige og hendes kæreste til kinesisk lanterne festival i Auckland Domain, og som navnet antyder var der fyldt med flotte lanterne! Der var også boder med mad og småting. Det var rigtig flot! 

I dag, lørdag, flytter jeg hostel til et langvarigt. Jeg glæder mig til at få et ene værelse! Og i aften skal jeg til Sounds of summer med nogle af de andre internationale studerende , som er et musik arrangement på en strand! 

Kommentarer

  1. Dejligt at høre at du er kommet godt frem Maria, glæd dig til 4-5 måneders eventyr :-) kh Rene

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Doha

Patong, Phuket