Adventure is out there!

Fredag morgen var vores eventyr desværre ved at nå sin ende. Men heldigvis har vi knap en dag mere i Doha på vej hjem.  Doha er som bekendt en rigtig oliestat beliggende i Qatar, som er verdens rigeste land grundet ressourcer i olie og gas. Det kan tydeligt afspejles af Doha! Byen er rejst midt i en ørken og er spækket med den ene skyskraber efter den anden. Langt størstedelen af hoteller, restauranter og sågar taxaer er i højeste kvalitet hernede. Mændene går i Thobe, som er en lang hvid kjole og kvinderne tildækket af sort tøj. De fleste har øjnene fri, men enkelte har også været helt dækket til.  Vi brugte derfor vores eftermiddag og aften på at gå på marked, betragte de mange skyskrabere og besøge et shoppingcenter. Alle steder vi kom var der rigtig tørt og varmt (39 grader i ørkenklima), så vi kampsvedte. Dette layover gav os til gengæld mulighed for at opleve en helt helt anden verden end vi begge før har set, så det har været virkelig spændende! Dette var de

Tirsdag morgen dragede vi fra Gili til Ubud på Bali. Det viste sig dog ikke at være en speciel nem tur! Vi skulle tjekke ind ved kontoret til båden klokken 10 på Gili, hvorefter vi en time (!) senere blev bedt om at gå til båden. Vi blev sendt i forskellige retninger og vi gik 500 meter i den forkerte retning med klipklappere og rygsæk, før vi blev fortalt det var den forkerte vej. Da vi endelig fandt båden var der lang kø til at komme ombord. Det kom åbenbart bag på bådcrewet hvor mange passagerer, der var, så de måtte stoppe påstigningen lige for næsen af os med en melding om at en ny stor båd kom om 10 minutter. En time senere (!) efter at have stået på stranden i bagende middagssommersolen ankom den nye båd lidt længere væk på havnen og det måtte vi selv finde ud af. Vi kom heldigvis på og havde lidt bedre plads end sidste gang. Båden skulle dog også lige stoppe 2 gange undervejs og da vi endelig var fremme på Bali måtte vi vente 20 minutter på at der blev en plads ledig på kajen.

Størstedelen af søndagen og mandagen blev tilbragt under vand. Vi tog ud og dykke ved Shark Point, Turtle Heaven, Manta Point, Coral Basket og Turbo, hvor vi så hvidtippede revhajer, blåplettede rokker, blæksprutte, rejer og et hav af skildpadder og farverige fisk. Vi så således mange af de samme arter som på Borneo. Forskellen er lå klart i dyrenes habitat - nemlig revet. På Gilis strand er der en hel masse døde koraller og da vi kom undervands, blev dette også afspejlet. En stor del af revet her er nemlig ødelagt, hvilket skyldtes at beboere på Gili fiskede med dynamit for et årti siden. Her eksploderer man altså revet og alle fiskene omkring falder døde til overfladen, så fiskerne kunne tage dem, som var store nok. Det er en helt forfærdelig historie, som tydeligt har sat sine spor på undervandslivet på Gili. Heldigvis er det siden hen blevet forbudt at fiske på den måde og der kunne da også spores tegn på at revet er i bedring. Det er heldigt at man er blevet klogere f

Sent fredag aften ankom vi til Denpensar på Bali. Vi nåede lige akkurat at få seks timers søvn her, inden vi satte kursen mod Gili Trawangan. I båden mellem Bali og Gili var der sådan set ikke styr på noget som helst. Der var for mange passagerer, så nogle måtte stå ude på dækket og blive drivvåde. Vi andre sad som sild i en tønde, hvor Christina og jeg måtte skiftes os til at læne os frem og tilbage fordi der simpelthen ikke var plads til vores brede skuldre. Ydermere var der også rigtig varmt på båden, så det var tiltrængt da vi endelig nåede Gili T efter 2 timers sejlads! Gili T var til gengæld hele sejlturen værd. Det er et hyggeligt lille samfund i de smukkeste omgivelser. Kridhvide sandstrande, hestevogne som taxaer og til gengæld også mange turister, som noget nyt for os på denne ferie! Vi brugte derfor resten af dagen på at slappe helt helt af i disse lækre omgivelser og lade op til at vi igen begynder at dykke fra i morgen.

Torsdag aften landede vi i Kuala Lumpur efter en nat i Semporna, Borneo. På trods af at vi sov i en fin lodge og at restauranten ved siden af havde billig og fantastisk lækker mad, var det rart at slippe væk fra Semporna. Der flyder med affald i gaderne, hvilket også giver en grim lugt, de lokale er særligt fattige og pågående og selv Lonely Planet råder til ikke at bruge mere tid end højst nødvendigt! Nu er vi altså ankommet til Kuala Lumpur som er hovedstaden i Malaysia. KL er en rigtig storby modsat de byer vi har besøgt på Borneo. Om aftenen undersøgte vi den centrale by omkring vores hostel, hvor vi blandt andet besøgte et nattemarked og så nogle flotte templer. Fredag morgen besøgte vi Batu Caves. Vi betalte omtrent 15 kroner tilsammen for at tage en times togtur retur derfra, så alting er altså virkelig billigt her i Malaysia. Batu caves er et bjerg af limestones med grotter og templer indeni. Udsmykningen er hindu og er kendt for de 270 trappetrin op og statuen for

Endnu bosiddende på resortet i Mabul foregik vores dyk de næste par dage nær øen Kapalai. Tirsdag til revet ved den nordlige del af øen og spottede havskildpadder, skorpionsfisk, krokodillefisk, snegle, kuglefisk, rejer og et væld af andre farvestrålende dyr.  Tirsdag kunne vi ikke få nok, så udover de tre almindelige dyk tog vi også lige et natdyk. Vi var meget spændte eftersom ingen af os havde prøvet at natdykke i udlandet. Det var også spændende at være undervands for man kunne ikke se andet end hvad en lommelygte lige fangede! Da det var mørkt, sov de fleste af dyrene, hvilket gav mulighed for at komme endnu tættere på mange af dem. Vi så havskildpadder, krebs, hummere, skorpionsfisk og mange andre flotte fisk. Vi var begge enige om at det ikke var sidste gang vi skulle natdykke! Onsdag tog vi yderligere 3 dyk ved revet på Kapalais sydlige rev. Her spottede vi blandt andet også havskildpadder, skorpionsfisk, nudibranch, rejer og så lige en kæmpestor blæksprutte

Det krævede en fire timers bustur at nå fra komodo veranen in the middle of nowhere til at nå til Semporna hvor vi skulle overnatte inden turen gik mod Mabaul. Busturen var i sig selv også lidt af en oplevelse. Den var fuld af lokale og de fleste så ud som om de aldrig havde set et blegt ansigt som vores før. Vi fik endda nogle små beundrere, da alle børnene ikke kunne lade være med at kigge og smile til os ;-) Hver gang bussen stoppede kom der endnu en flok børn ind med hænderne fulde af poser vand og chips, som de gladeligt lige gjorde en opmærksom på ved at smække chipsene i hovedet af en - bogstaveligt talt ;-) Vi ankom endelig til Semporna søndag aften. Denne by var mindst ligeså primitiv som den sidste og man kunne kun betale kontant overalt. Nede på havnen var der dog en del hostels og underlige restauranter, da mange dykkere lige tager en nat her inden de skal ud på øerne. Vores hostel var rigtig fint og lå lige overfor dykkerbiksen. Til aftensmad jagede vi noget decent, men de

Lørdag eftermiddag ankom vi til Kinabatangan Nature Lodge. Lodgen var beliggende i selve regnskoven og det krævede lige en kort sejltur i silende regnvejr med al vores bagage. Så fik vi da rigtig mærket til REGNskoven. Vi blev indlogeret i en fin lille træhytte i rigtig jungle stil. Fra lodgen tog vi på forskellige ture for af spotte regnskovens dyr. Vi var med på to cruises - et eftermiddagen efter vi kom og et ved solopgang dagen efter. Ind imellem tog vi med på en Night Walk gennem regnskoven omkring lodgen. Om natten er alle lyde i regnskoven forstærket og der opstår en særlig spænding når vi lyser rundt med vores lommelygter og pludselig spotter et dyr. Det var nok den her tur jeg havde glædet mig allermest til på hele vores rejse og mine forventninger blev i den grad indfriet! På en og samme dag på vi orangutanger, sun bears, næseaber, marraccai aber, hornbill fugle, en vild gris, blue flyfisher, kingfisher, silver og red leaf eater aber, tree line edderkop (giftig), skorpioner

Efter at have spenderet vores første par dage i Kota Kinabalu fløj vi en kort tur tværs over landet til Sandakan. Vi blev hentet af vores guide i lufthavnen og kørt til Sepilok Orangutang center. Orangutangers levesteder er kraftigt indskrænket, hvilket har medført at der kun findes omtrent 20.000 fritlevende og vilde orangutanger tilbage på verdensplan. Dette skyldes at områder med regnskov hernede er perfekte for produktion af palmeolie og gummi og økonomi desværre ofte vinder over dyrevelfærd.  Sepilok er et rescue center, hvilket vil sige at de tager sig af unger hvis mor har lagt til offer for industrien og vildfarne orangutanger. Disse (oftest unger) tages med ind i Sepiloks fredede naturreservat, hvor langsomt fravænner sig mennesker og bliver mere selvstændige. Som de ansatte læner sig mere og mere tilbage får ungerne sig automatisk en buddy i form af en anden ældre orangutang, som den kan lære af. Det er helt bevidst at de skal fravænnes mennesker, da det er målet at oran

Vi kom vel frem til Kota Kinabalu i Borneo torsdag eftermiddag. Turen derned var dog ikke helt problemfri eftersom stroppen på min rygsæk gik lidt i stykker og vi ikke havde behøvet at løbe gennem rulletrapper og metroer i Hong Kong lufthavn, da flyet var en time forsinket. Da vi endelig ankom til Borneo skiftede jeg straks til klipklappere, som faktisk gik i stykker lige med det samme. Sådan!  Vi brugte dog resten af dagen på at udforske Kota Kinabalu. Vores første indtryk var at byen var lidt af et virvar med hurtig og uforudsigelig trafik og masser af mennesker. Der var tilmed heller ikke mange turister og da næsten ingen fra ikke-kinesisk herkomst. Det var lige hvad vi havde håbet på! Vi var landet et sted, som var helt uspoleret af turister. Det viste sig tydeligt i deres lokale butikker og markeder og mangel på hostels og hoteller. Til gengæld fandtes alle deres restauranter samlet på havnefronten med den flotteste udsigt.  Hele fredag spenderede vi i mit andet hjem

"At rejse er at leve" skrev vores egen H.C. Andersen det engang og nøj, hvor har han da ret! Derfor tager jeg om lidt rygsækken på igen og drager mod varmere og mere anderledes himmelstrøg. Denne gang er jeg så heldig at have selskab af min kusine Christina under hele turen. Vi kan lige netop nå 16 dage af rene oplevelser før sommeren er ovre og universitetet igen kalder på mig. Vi skal besøge Malaysia og Indonesien - særligt Borneo, Bali og Gili-øerne, og turen ser ud som følgende: