Dykning i Rødehavet

Egypten skulle efter sigende være et af de bedste steder i verden for dykning og det er med god grund. Uanset hvad, er man sikker på ar se en masse farvestrålende fisk i alle former og størrelser og så er der er koralrev mindst ligeså farverigt som fiskene selv. Selvom jeg hælder mere til dyk hvor der kommer større dyr fremfor rev, er det alligevel helt unikt at dykke her. Måske er det også lidt en deja-vu følelse, for at have prøvet dykning for første gang her for 4 år siden. 

Vi tog med hotellets dykkercenter på tur, hvor mor og far skulle snorklede og jeg dykke. Vi ankom til site kaldet "Fanous West" og "Fanous East", hvor der skulle være særlig mulighed for at opleve delfiner. På vejen derud så vi tre i horisonten, men desværre ikke undervands. Til gengæld oplevede jeg både kæmpestore klumpfisk, en 3 meter lang kæmpemuræne, en pilerokke og en havslange foruden alle de flotte fisk. Det var især en oplevelse at se slangen, da jeg ikke havde set sådan en undervands før og de jo er ret seje!










Desværre oplevede jeg problemer med mit venstre øre. Allerede i flyveren på vej herned følte jeg en smule problemer ved trykudligning. Første dyk oplevede jeg ingen problemer med tryk, men under andet dyk kom det snigende og til sidst måtte jeg opholde mig højere end de andre. Det føles som et klik når jeg trykudlignede og derefter føltes det som om at luften suser ud af øret. Den lidt trælse oplevelse blev yderligere forstærket af en kraftig hovedpine og følelsen af at gå med en prop af væske i øret. Efter lidt googling kunne vi formode at trommehinden måtte være sprunget. Det betød desværre ikke mere dykning :-( Og badning skulle ske med ørepropper for at undgå infektion. Virkelig træls at sådan nogle gode dyk skulle ende således! 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Doha

Patong, Phuket