Patong, Phuket

Fredag aften ankom vi til Patong på Phuket. Vi havde lidt svært ved at finde hotellet fra taxaen, men til vores held så vi til gengæld en bil køre langsomt frem med musik og højtalere, hvorfra de annoncerede thaiboksning samme aften. Ovenpå ladet havde de bygget en ring, hvor der stod to boksere og sparrede.
Så da vi fandt vores hotel, fik jeg lokket Mads med til boksning selvom vi nok mest trængte til et bad efter en dag med solbadning og dyk. Men nu skulle vi altså endelig se boksning.


Vi finder en mand, der sælger billetter og afsted det går. På vejen når vi også igennem det vilde festlig i Patong, hvor man kan købe billige øl og spande med drinks mens en flot thai pige danser på bordet. Det er altså lidt specielt. Nå, men vi kom til boksning og så først en kamp mellem to piger fra Canada og Thailand. Canadierne sparkede thaieren over skinnebenet tre gang så det kunne høres og så gik hun i gulvet inden kampen var slut. I den næste kamp mellem to drenge, fik den ene lækkert øjenbrynet og så var det også ligesom det. Det er en voldsom sport. De sidste to gange gik mere fair og ingen kom umiddembart il skade.



Morgenen efter havde vi for første gang ikke vækkeur til. Vi stod bare op, fik en frisklavet frugtsmoothie til morgenmad og tilbragte dagen på stranden. Det var så dejligt. Vi fik en friturestegt is - dvs. de blandede banan og m&m på en iskold plade og lød det fryse. Det smagte virkelig godt.




Til aften spiste vi for en gangs skyld ikke traditionelt thai mad. Jeg fik en burger med wagyu bøf og Mads en med krabbekød. Det var spændende og smagte vildt godt. Tror det var lidt dyrt hernede, men stadig under 100 kr per mand med drikkevarer.


Senere blev vi hentet og kørt til Simon Caberet show. Det er et sjov kun med drenge. Men nogle af dem ser altså ud som piger. Rigtig flotte piger med store glimmerkostumer på. Så sang og dansede de, hvilket de var rigtig gode til. Vi blev heller ikke snydt for et billede med dem og Mads gik derfra med et kysmærke på kinden, som altså ikke var fra mig :-D




Efter showet blev vi sat af tæt på Bangla Road. Vi kiggede souvenirshops, madmarked, barer, restauranter, som alle var gjort meget ud af. Der var hektisk at gå på Bangla, hvor det ene upassende tilbud kom efter det andet. Nej tak. Vi skal bare have øl. Vi faldt dog over en spillehal, hvor jeg tævede Mads i basketball kast. Det var sjovt. For mig i hvert fald...



Nu sidder vi i bussen på vej mod Ao Nang i Krabi til mere afslapning.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Doha

Hola Ecuador