"En ulykke kommer sjældent alene"

Egentlig var denne blog ikke beregnet til at berette om charter-ferie, men da denne tur til Egypten både viste sig at være en af de bedste familieferie, men også den ferie hvor vi har oplevet mest modgang! 

Det hele startede da vi ankom til Billund fredag eftermiddag to timer før adgang som planlagt. Da vi skulle tjekke ind havde rejseselskabet rodet rundt i navnene. Kasper var i USA til X-games, så han skulle først ankomme senere og mors navn manglede. Det blev fikset og herefter opdagede vi at flyet var en time forsinket uden vi var blevet varslet på forhånd. Så efter vi havde slået tre timer ihjel i Billund lufthavn blev vi endelig (næsten) indlogeret i flyveren. Her blev vi yderligere en time forsinket fordi nogle passagerer først havde uorden i passet, dernæst var der problemer med flymotoren og så var vi så forsinket at vi skulle vente på at der kom et hul i flytrafikken. Vi blev alt i alt to timer forsinket inden i lettede og landede godt 2.30 om natten. Nu var vi næsten nået til det punkt, hvor vi tænkte at der ikke kunne gå mere galt, men det var kun toppen af isbjerget.. 

Vi var endelig landet i Hughada, Egypten og alle danskere var klar på at komme videre i deres liv og ferie. Da vi når til paskontrollen går det bogstavelig talt i slowmotion og vi står i kø i en time for at få indrejsestemplet tjekket og vores pas kopieret. Klokken er således godt 3.30. Da vi kommer ud skal vi ovenikøbet selv læsse vores kufferter op  igennem et vindue på bussen - rigtig smart med alle vores skavanker. 

Vi møder vores guide inde i bussen som fortæller os at vi skal bo på et andet hotel end det vi havde bestilt, fordi der tidligere på dagen har været uro. Klokken 14.00 samme dag havde en mand svømmet ind på nabohotellet fra havsiden og dræbt to mennesker med kniv. Herefter kravlede han over hegnet til det hotel vi skulle bo på og stak yderligere fire mennesker med kniven, som (heldigvis) ikke døde. Manden blev derefter anholdt. Vi havde godt hørt om det da vi stadig var i Billund, men man har jo altid den følelse af, at det ikke går udover en selv. Det er helt forfærdelig for de som er døde og sårede samt pårørende og underligt for os, når sådan nogle ting pludselig kommer så tæt på. Alligevel fim vi lidt en forkælet smag i munden over at vi så ikke får præcist det vi har bestilt. Men når man ser tilbage nu priser vi os jo lykkelige over at vi ankom til Egypten få timer efter denne episode og således ikke oplevede det eller det kaos der opstod bagefter. 

Vi ankom til vores nye hotel Sunrise Holidays Resort. I receptionen var der en medarbejder, der var noget nær den mest dovne person vi havde mødt. Selv værre en paskontrolløren i lufthavnen. Vi skulle udfylde nogle check in sedler og da alle var færdige med at udfylde skulle receptionisten lige tage telefonen. Han snakkede i 10 minutter. Der var faktisk sjældent noget mere irriterende end ham når klokken var 4.30 om natten og vi havde gennemgået sådan en rejse.. Vi fik endelig nøglen til værelse og det kunne næsten ikke komme som en overraskelse for os at der var gloende varmt og ingen vand (som ellers var inkluderet). Efter at have jagtet vand ville vi trække lidt luft på altanen, men slog dørene op til en ordentlig omgang murbrokker. Vi havde været så "heldige" at få et værelse med mountain-view, selvom der ikke var et eneste bjerg, men derimod en ordentlig pile af murbrokker og en lille bygning der hverken var halvt eller helt færdig. 

Efterhånden var vi noget negative over rejsen, over rejseselskabet og over det nye hotel. Som det første morgenen efter to timers søvn tog vi fat i guiden og efter en lang, lang diskussion lykkedes det os at blive flyttet til værelser med havudsigt senere samme dag. 

Så lørdag middag startede vores ferie endelig og det var tiltrængt at vi lagde os på solsengen med en øl i hånden!