Doha

Fredag morgen var vores eventyr desværre ved at nå sin ende. Men heldigvis har vi knap en dag mere i Doha på vej hjem. Doha er som bekendt en rigtig oliestat beliggende i Qatar, som er verdens rigeste land grundet ressourcer i olie og gas. Det kan tydeligt afspejles af Doha! Byen er rejst midt i en ørken og er spækket med den ene skyskraber efter den anden. Langt størstedelen af hoteller, restauranter og sågar taxaer er i højeste kvalitet hernede. Mændene går i Thobe, som er en lang hvid kjole og kvinderne tildækket af sort tøj. De fleste har øjnene fri, men enkelte har også været helt dækket til. 

Vi brugte derfor vores eftermiddag og aften på at gå på marked, betragte de mange skyskrabere og besøge et shoppingcenter. Alle steder vi kom var der rigtig tørt og varmt (39 grader i ørkenklima), så vi kampsvedte. Dette layover gav os til gengæld mulighed for at opleve en helt helt anden verden end vi begge før har set, så det har været virkelig spændende!







Dette var desværre også sidste stop på vores rejse inden turen atter går hjem til arbejde og studie igennem. Men vi har haft en helt fantastisk tur og flere af stederne kommer vi gerne tilbage til!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Patong, Phuket