Sidste uge på Galapagos

Vi er nået ind i den sidste uge på Galapgos. Vi prøver virkelig at nyde vores sidste tid fuldt ud, for det er så fedt at være her sammen med folk fra hele verden med de samme interesser; at bevare det unikke Galapagos!

Mandag var dagen, hvor der var gået 4 uger siden vi raftede, og derfor måtte jeg ENDELIG tage skinnen af. Sjovt, ser er fingeren stadig helt skæv ved øverste led og så er den helt vildt bleg. Den set virkelig sjov ud ;-) 
Denne første arbejdsdag i ugen arbejdede vi på El Progreso, som er Projects Abroads eget stykke land. Hvor vi sidste uge plantede endemiske planter, skulle vi i dag fjerne ukrudt fra marken og bære småsten til at lave en sti af. Man kunne virkelig se en forskel her fra vi kom til vi gik! 

Tirsdag skulle vi ud og dræbe rotter igen. Det er vist fast arbejde om tirsdagen. Det er en lang og okay gåtur med gift i små bæreposer. På det seneste er der mange fra Teaching og Care der er blevet overflyttet, så de brokker sig gevaldigt over den hårde gåtur, men det synes jeg nu gør turen lidt sjovere for os andre ;-)
Efter arbejde, var vi blevet godt beskidte af at gå og falde i mudderet hele tiden. Så Nadia, jeg og drengene hoppede i havet med tøj, sko og det hele på. Ved ikke om vi blev rene, men det var vildt sjovt og vi blev da lidt mere rene end før. 


Vi havde pakket alle vores suvenirs i en pakke, så den var klar til at blive sendt hjem. Da vi kom hen på postkontoret, fortalte de os at det blev 200 USD for 10,5 kg, så tror jeg nok lige vi tog den med hjem igen. Såå, lad os håbe vi kan få klemt alting ned i taskerne uden overvægt...

Onsdag stod vi klar ved vejen, hvor vi bliver samlet op på vej mod højlandet. Vi skulle plante træer ved lagunen, men vi blev simpelthen aldrig samlet op! Efter en time ventede vi ikke længere og vi gik med vores naboer (fra Tyskland og New York) til stranden. Staff havde ikke set os stå ved vejen og vi havde ikke set nogle biler. Det gav ingen mening, men vi fik en hel strand dag på Playa Mann, det var nu heller ikke værst!
Om aften ville vi gå til baren (25 minutter i rask tempo), men en politibil stoppede os og spurgte hvor vi skulle hen. Vi var ret forvirrede, men vi nævnte baren og pludselig ville de give os et gratis lift! Fint med os, da det koster 7,5 krone hvis man bestiller en taxa! Politiet ville egentlig bare høre hvad vi hed, hvor vi kom fra og hvor længe vi var her. Det var en ret spændende oplevelse! Aftenen endte på det lokale diskotek, som havde en elendig DJ, der kun spille 10 sekunder af en sang, men hold da op, hvor havde vi det sjovt med at danse!

Torsdag skulle vi gå rundt på strandene nær havnen for at tælle søløver og samle skrald. 12 kg skrald og omkring 55 søløver, så det var succesfuldt. Vi endte på den velkendte strand Playa Mann, som vi altid hænger ud på. Nogle spillede fodbold, mens vi andre kiggede på og badede.


Lige netop inden vi skulle hjem fra byen, mødte vi vores værtsfamiliemor, som tydeligvis havde travlt på arbejdet. Hun satte os af på en restaurant fuld af lokale og så blev vi ellers fodret med lækker kyllinge/kartoffel suppe og kylling med ris. Selvfølgelig også frisklavet juice eller batido, som folket i Sydamerika er meget glade for.

Samme dag blev vi kendte i Danmark. Familien Beha havde annonceret vores møde til MetroXpress, som rigtig hyggeligt! Overskriften var: "For nyligt blev vi genkendt af to danske piger på Galapagos"! Sådan!

Fredag, vores sidste dag, blev tilbragt på alle vores favorit steder. Vi tog fri fra arbejde og efter en lækker morgenmad tog vi ned og fik en juice på Tongo Reef (stedet hvor de har de bedste juices, men hvor man kan blive syg af maden), efterfulgt af en tur på La Loberia. Bølgerne var for høje til at snorkle, men vi så alligevel havskildpadder og søløver. Og endda kæmpe eremitkrebse. Vi spiste frokost med et par af de andre frivillige på byen restaurant og resten af eftermiddagen på Playa Mann.

Det har været underligt de sidste par dage, hvor vi lidt efter lidt har sagt farvel til de andre frivillige. Men jeg har fået nogle rigtig gode venner og haft den fedeste oplevelse på disse smukke øer. 
Vil ikke mindst komme til at savne vores dejlige og glade værtsfamilie,vores spansk-engelske samtaler og det vildt lækre mad. Vores sidste aften fik vi favorit retten Papi Pollo på restaurent (kylling, pommes og salat - de er tossede med det!)


Galapagos har været en længeventet og nu opfyldt drøm. Det har været mindst ligeså smukt og specielt som jeg troede og havde set fra TV. 
Der er kun en ting, jeg ville ønske jeg havde set. Espanola øen, som man kun kan komme til med cruises. Men hey, så er der jo en grund til at vende tilbage ;-)



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Doha

Patong, Phuket