Tutukaka

Lørdag morgen mødtes jeg igen med de to til farvel-brunch. De satte mig af ved bussen og så var jeg ellers på vej nordpå! Godt tre timer senere ankom jeg i Whangarei, hvorefter en shuttle ventede på mig. Chaufføren Chris var en megrt snakkesalig gut, der lige gav mig hele historien om kiwifrugten og ande på vejen. Det var lidt spændende af høre om de eksotiske frugter de dyrker som grøn kiwi, gylden kiwi, avocado og førhen mandariner, limes og citroner. 

Mit hotel viste sig at være vild luksus. Sådan et folk holder bryllup på om sommeren faktisk. Jeg blev gratis opgraderet til havudsigt og med en king size seng og mest centrale belligenhed i byen, havde jeg da vist ikke noget at klage over.



Søndag gik jeg en tur til Tutukaka Heads, som er en tur op igennem højlandet til et fyrtårn. Jeg kunne dog ikke helt komme ud til fyrtårnet da der var højvandet. Til gengæld blev jeg belønnet med den smukkeste udsigt!


Weeekenden blev ellers primært brugt på afslapning og spise (rigtig!) lækkert mad! 

Tirsdag var min sidste dag i Tutukaka og endelig var vejret med mig til at komme ud og dykke. Vi var 8 dykkere, 3 discover scubas, 4 snorklere og 5 instruktører så heldigvis var båden stor! På mit hold var vi fire og instruktøren Dave. Turen gik til Poor Knights Islands, som for 11 millioner siden var en kæmpe supervulkan i vandet, som gik i udbrud og efterlod sig rester i form af mindre øer tæt på hinanden. På øerne vokser en masse sjældne planter og har insekter der ikke findes andre steder i verden. Uanset hvor end jeg gerne ville fik jeg dog ikke lov til at komme op og lede efter sjældne dyr :-(


Første dyk foregik igennem en undervandsgrotte, hvor der var så så så mange fisk! Jeg kunne nærmest slet ikke forklarere fordi der var så meget at kigge på! Der var også mange farverige svampe på klippevæggene der er unikke for dette område. Det er et område der konstant forandrer sig. Om sommeren bærer strømmen fra Australien masser af eksotisk liv med sig, mens om vinteren der er mere kuldskært liv. Til tider kommer der også rokker, små hajer og hvaler. Så heldig var jeg dog ikke ;-) Andet dyk foregik langs en klippevæg ved en anden ø. Det var mere et revdyk, men havde i den grad også mange spændende dyr og planter at kigge på. 

Efter vi kom tilbage på land, hentede min chauffør Chris mig og kørte mig tilbage til Whangarei, hvor jeg skulle afsted med næste bus. Han var så venlig at vise mig Whangarei Falls på vejen tilbage.
Jeg kom afsted med bussen som tog mig videre nordpå til Paihia.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Doha

Patong, Phuket