Machu Picchu

Sidste uge besluttede mine to roomies, en anden frivillig og jeg at vi ville besøge Machu Picchu. Onsdag skulle vi med en bus fra Puerto Maldonado til Cuzco, som varede 10 timer. Her havde vi en enkelt overnatning. Herfra tog vi en minibus i 6 timer ad den lokale (og billige) rute til Santa Theresa. Fra Santa Theresa skulle vi vandre i 3 timer for at nå til Arguas Caliente, som er den by, der er tættest på Machu Picchu. Så den tredje dag, var dagen, hvor vi endelig skulle se Machu Picchu – Det Gamle Bjerg! … Men først efter 1,5 times vandring op ad bjerget, hvor der var ikke mindre end 2000 trappetrin inkluderet. Og så skal det lige siges, at det ikke er som trin derhjemme. De fleste blev udført med høje knæløftninger.
Men vi klarede den trods rystende ben! Så vi så det fantastiske landskab, som var gemt inde i bjerget. Vi blev guidet rundt i de gamle ruiner af en peruviansk guide. Vi lærte teorier om hvordan inkaerne havde brugt deres land i bjergene, hvorfor de forsvandt fra byen, hvornår og hvem der opdagede den på ny. Det var meget spændende at stå midt i et historisk monument!


Og nu da vi er vant til at slæbe sten, sand og jord til vores lodge, var vi godt klar over, at dette var barnemad i forhold til hvad inkaerne har måttet slæbe op ad bjerget.
Så med (rigtig!) ømme fødder, knæer og rygge er vi nu på vej hjem ad samme rute, som vi tog hertil. Lige i øjeblikket er vi i Cuzco, hvor vi skal være indtil i aften, hvor vi tager natbussen tilbage til Puerto Maldonado. Så står den atter på arbejde igen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Doha

Patong, Phuket