How to be a kiwi

Det er egentlig sjovt med det kiwi folk. Det er svært at forklare hvordan de er, men i mine øjne er de et helt særligt folkefærd. Jeg har i flere situationer oplevet hvordan de adskiller sig fra os danskere.

1. De siger "Thank you" når de stiger af bussen. Hvor sødt er det lige at være taknemmelig for den stakkels buschauffør der kører samme rute dag ud og dag ind i myldertrafik og godt vejr. 

2. De tager hellere end gerne kontakt til fremmede - især hvis man er udenlandsk. Både de studerende, tutorer og såvel folk jeg møder på gaden, bussen eller wherever er helt vilde for at høre hvad det er for noget du kommer fra. Tilmed er de heller ikke spor bange for at sætte sig ved siden af en fremmed i bussen, selvom resten af den er tom.

3. Udover at de kører i venstre side af vejen har jeg lagt mærke til et andet underligt, men fordelagtigt trafikfænomen. På Queen Street, som er hovedgaden, er der kryds, hvor man som fodgænger kan vælge at gå skråt over. Det skyldes at der er grøn for fodgængere begge veje på i krydset og er super smart, då man ikke behøver at vente to gange.

4. De er simpelhen bare fantastisk glade, søde og nysgerrige! Man kan ikke selv lade være med at gå rundt med smil på læben. For at sætte eksempler på dette kan jeg henvise til min bankrådgiver, som bare måtte se billede af min cykel, når jeg fik den. Min new zealandske kontaktperson Kenneth fra skolen har ingen problemer med både at huske navn og hvad vi sidst havde talt om lige fra vores første møde. Det skal jo så nævnes at han er kontaktperson for mere end 100 andre som mig. Hvor er det bare fedt.

5. Ekspedienterne i supermarkedet pakker dine varer eftersom de scanner dem ind uden at spørge. Det er tydeligvis  en selvfølge.

6. De elsker at synge og danse og det er en stor del af deres glade Maori kultur. De er heller ikke bange for nærkontakt i og med deres hilsen er først at næserne skal røre hinanden og derefter et kindkys. 

Om hele deres lykkelige humør skyldes at Auckland er bygget ovenpå 50 både aktive og ikke-aktive vulkaner, så de bare må leve i nuet, skal jeg ikke kunne sige. Jeg synes hvert fald det er skønt at være omgivet af disse mennesker!

Kulturen har jeg især oplevet den seneste weekend, som har været Noho Morae weekend. Det er et arrangement gennem skolen hvor vi lærer om den newzealandske kultur. 

Først skulle vi lære en slagsang, hvorefter vi skulle gå til hovedindgangen og synge denne. Man skulle skulle mobiler og kameraer for dette var et helligt og spirituelt ritual der skulle gøre os til en del af deres kiwi familie. Efter sangen kom en mand i stort intet tøj (dog med tatoverede bukser) der udførte den såkaldte "haka". Haka er en krigsdans der kendetegner deres kultur og som blandt andet udføres inden deres landshold i rugby spiller. Han hoppede og sprang rundt mens han lavede lyde, der mest mindede om at han var ved at kaste op.. Anyway, vi fik lov at gå ind i den hellige hytte uden sko, hvorefter flere mænd talte Maori til os. Efter at have siddet uden at forstå noget som helst i en halv times tid, var det nu tid til at blive budt rigtig velkommen i familien. Dette skete ved at give alle maorierne en hilsen, der bestod af først et møde med begges næser og dernæst et kindkys. Det var lidt grænseoverskridende må man sige! Herefter lærte vi forskellige ord på maori og sang lidt flere sange. Vi skulle derudover sove i den hellige hytte som en anden lejrskole :-)

Lørdag gik med at øve forskellige danse og sange til at vi skulle preforme til en koncert om aftenen. De gør vildt meget ud af det eftersom denne weekend er nummer 30. Pigerne lærte poi der foregik en slags bold man skulle svinge rundt mens man sang og drengene lærte haka dansen. Om aftenen tog alle sit fineste tøj på og vi skulle hen til skolens hovedbygning, hvor vi skulle vise hvad vi havde lært. Da vi ankom blev vi mødt af tjenere der stod til rådighed med champagne og der var tilmed pizza til. Det var et rigtig fint arrangement hvor vi kunne få alt hvad vi kunne drikke og spise (det har selvfølgelig været generelt for hele weekenden). Vi udførte vores poi og haka for nogle VIP maorier.

Lørdag aften fortsatte på Vesbar, hvor tyske drenge havde udfordret maori mænd til at drikke rigtig meget øl rigtig hurtigt. Det skal siges at de små spinkle tyskere ikke havde en eneste chance mod maori mændene, for hvis der er noget de kan, så er det at drikke, spise og synge! Det er egentlig de det helst gør ;-)

Søndag foregik med oprydning samt et traditionelt måltid Mihi Whakamutunga. Det var alt muligt kød og grønt der er blevet stegt/røget på sten på jorden i cirka 7 timer, hvilket gav det en lidt smokey smag. Det er selvfølgelig også en essentiel del af deres kultur. Det hele blev afsluttet af at hver og en studerende modtog en halskæde med en sten, der betyder at vi er en del af maori familien for evigt. Og de mener det. Vi er alle blevet inviteret til næste gang ;-)