Skydiving

Påskesøndag var der genialt vejr det gav anledning til vi endelig kunne komme afsted på 15.000 ft skydiving i Taupo. Da vi ankom til den lille lufthavn, blev vi taget godt imod af instruktørerne, der gav os udstyr på og fortalte om forholdsregler. Jeg var lidt nervøs, men instruktørerne var rigtig gode til at snakke og spørge ind til en, så man blev lidt mere rolig. Da jeg mødte min instruktør Albert, som jeg skulle springe med, fik jeg et rigtig godt førstehåndsindtryk. Det første han gjorde efter præsentationen var at eftertjekke mit udstyr. Derudover var han en lidt ældre herre, som havde mange divings i bagagen. Da vi kom ud i det lille fly var jeg en af de sidste til at træde ind, hvilket jeg jo også vidste var ensbetydende med at jeg skulle springe som en af de første. Heldigvis tænkte jeg, da jeg kender mig selv godt nok til at vide at jeg ellers bare ville blive mere nervøs. På flyveturen blev Albert ved med at tjekke mit udstyr, hvilket også beroligede mig. 

Da vi nåede til 12.000 ft, skulle de første to sættes af. Jeg sad helt foran ved døren og blev virkelig nervøs af at de de to andre forsvinde ned mod jorden mens de skreg. Min instruktør blev heldigvis ved med at snakke med mig mens vi lige fløj en runde mere for at nå op på de 15,000 ft svarende til 4,7 kilometer. Som den første sprang jeg herfra. Albert sad på kanten af flyet og jeg dinglede egentlig ud over kanten. Vi smilede til kameraet, jeg lænede hovedet tilbage og afsted var vi. Vi susede ned gennem himlen i godt et minuts tid og det tog nogle sekunder før det gik op for mig at det egentlig skete. Det var så fedt. Adrenalinet susede gennem kroppen og jeg kunne ikke lade være med at smile. Faldskærmen blev selvfølgelig også udløst, men jeg havde fuld tillid til min instruktør. Vi svævede i 8-10 minutter før vi igen var på fast jord. Følelsen blev ved med at sidde i kroppen noget tid efter. 
Jeg kan ikke forstå, at jeg har hoppet ud fra et fly med faldskærm, det er virkelig en af mine bedste rejseoplevelser og jeg gør det gerne igen :-)










Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Doha

Patong, Phuket