Ubud

Tirsdag morgen dragede vi fra Gili til Ubud på Bali. Det viste sig dog ikke at være en speciel nem tur! Vi skulle tjekke ind ved kontoret til båden klokken 10 på Gili, hvorefter vi en time (!) senere blev bedt om at gå til båden. Vi blev sendt i forskellige retninger og vi gik 500 meter i den forkerte retning med klipklappere og rygsæk, før vi blev fortalt det var den forkerte vej. Da vi endelig fandt båden var der lang kø til at komme ombord. Det kom åbenbart bag på bådcrewet hvor mange passagerer, der var, så de måtte stoppe påstigningen lige for næsen af os med en melding om at en ny stor båd kom om 10 minutter. En time senere (!) efter at have stået på stranden i bagende middagssommersolen ankom den nye båd lidt længere væk på havnen og det måtte vi selv finde ud af. Vi kom heldigvis på og havde lidt bedre plads end sidste gang. Båden skulle dog også lige stoppe 2 gange undervejs og da vi endelig var fremme på Bali måtte vi vente 20 minutter på at der blev en plads ledig på kajen. Vi holdt til og alt var godt - so far. Uden nogen som helst melding havde båden lagt til, motorerne (og aircon) slukket og vi stod igen og ventede i godt 20 minutter. Det viste sig at placeringen på kajen ikke passede helt til båden, så personalet skulle lige lave en anden udgang. For at komme af båden skulle man altså træde op på en sodavandskasse på øverste dæk, kravlede over gelænderet, gå halvanden meters planke ud fra båden til kajen. Først da alle var kommet af båden blev bagage kastet ud. Herfra gik det heldigvis som planlagt og vi kørte bus halvanden time for at nå til Ubud. Vi var fremme ved 19-tiden efter godt 9 timers rejse. 

Aldrig har vi oplevet så dårlig service og udmeldinger som hos bådtransportfirmaer mellem Bali og Gili! Men det har da i det mindste lært os en ting om indonesisk transport - man må væbne sig med tålmodighed! 

Til gengæld fik vi et rigtig godt førstehåndsindtryk af Ubud. En by fuld af liv, gode restauranter, markeder, templer og en hel hel masse kultur og flot udsmykning i ægte hinduistisk stil. Onsdag morgen tog vi til Tengagelang risterasser. Her dyrkes ris i flere planer op ad et bjerg, hvilket giver en fænomenal udsigt! 

Herefter besøgte vi ikke mindre end tre templer! Gunung Kawi, Gunung Kawi Sebatu og Pura Taman Saraswati var alle nogle rigtig flotte og veludsmykkede hinduistiske templer. Det spændende ved hinduismen er, at de har forskellige guder med forskellige betydninger. Hvis man eksempelvis ønsker visdom beder man til Ganesha.

Sidst men ikke mindst besøgte vi abeskoven (Moneky Sanctuary Forest), der er fuld med halvtamme Marracai aber! Inde i den store skov boede der knap 400 aber fordelt i seks forskellige grupper. Aberne er vant til at blive fodret af arbejderne der og gæster kunne yderligere købe bananer og tiltrække aberne med dem. Man kunne tilmed give en arbejder penge under bordet for at få en abe til at hoppe op på en. Den tilgang var jeg ikke særlig fan af og egentlig heller ikke at de skulle fodres i første omgang, så vi nøjedes med at kigge på! Aberne var tydeligt vant til at omgås mennesker og i et øjeblik hvor Christina var på toilet sad jeg og kiggede en flok aber, der legede. En halvstor unge søgte læ bag min ryg og før jeg vidste af det kravlede den op ad mit hår på trods af jeg ingen mad havde! Vi fik desværre ikke billeder af det da Christina ikle nåede at komme tilbage og min egen telefon var død (men senere genopstået). Til gengæld fik endnu en flok kinesere billeder af det ;-)