Gili Trawangan

Sent fredag aften ankom vi til Denpensar på Bali. Vi nåede lige akkurat at få seks timers søvn her, inden vi satte kursen mod Gili Trawangan. I båden mellem Bali og Gili var der sådan set ikke styr på noget som helst. Der var for mange passagerer, så nogle måtte stå ude på dækket og blive drivvåde. Vi andre sad som sild i en tønde, hvor Christina og jeg måtte skiftes os til at læne os frem og tilbage fordi der simpelthen ikke var plads til vores brede skuldre. Ydermere var der også rigtig varmt på båden, så det var tiltrængt da vi endelig nåede Gili T efter 2 timers sejlads!

Gili T var til gengæld hele sejlturen værd. Det er et hyggeligt lille samfund i de smukkeste omgivelser. Kridhvide sandstrande, hestevogne som taxaer og til gengæld også mange turister, som noget nyt for os på denne ferie! Vi brugte derfor resten af dagen på at slappe helt helt af i disse lækre omgivelser og lade op til at vi igen begynder at dykke fra i morgen.





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Doha

Patong, Phuket