Kota Kinabalu

Vi kom vel frem til Kota Kinabalu i Borneo torsdag eftermiddag. Turen derned var dog ikke helt problemfri eftersom stroppen på min rygsæk gik lidt i stykker og vi ikke havde behøvet at løbe gennem rulletrapper og metroer i Hong Kong lufthavn, da flyet var en time forsinket. Da vi endelig ankom til Borneo skiftede jeg straks til klipklappere, som faktisk gik i stykker lige med det samme. Sådan! 

Vi brugte dog resten af dagen på at udforske Kota Kinabalu. Vores første indtryk var at byen var lidt af et virvar med hurtig og uforudsigelig trafik og masser af mennesker. Der var tilmed heller ikke mange turister og da næsten ingen fra ikke-kinesisk herkomst. Det var lige hvad vi havde håbet på! Vi var landet et sted, som var helt uspoleret af turister. Det viste sig tydeligt i deres lokale butikker og markeder og mangel på hostels og hoteller. Til gengæld fandtes alle deres restauranter samlet på havnefronten med den flotteste udsigt. 


Hele fredag spenderede vi i mit andet hjem - regnskoven! Vi tog tidligt en bus til Mt. Kinabalu som er Asiens højeste bjerg. Her blev manglen på turister også afspejlet ved at der kun var en bus dertil, som først kørte når den var fyldt op. Vi brugte størstedelen af dagen på at vandre rundt på egen hånd i nationalparken omkring bjerget. Fuld af mudder, træer og lyde fra aber samt fugle oplevede vi den helt ægte regnskov. Det var fantastisk at være tilbage i mit es ;-) Vi så desværre kun en sommerfugle og en pygmy egern, men til gengæld et væld af flotte blomster. 






Efter at have brugt liiiiidt for lang tid i nationalparken fik vi en smule travlt. Vores taxachauffør havde sømmet i bund hele vejen til Pouring Hot Springs. Her løb vi bogstaveligt talt op ad jungle-bjergene for hurtigst muligt at komme til canopy walkway. Her gik vi på hængebroer oppe i junglens træer. 




Efter vi kom ned fra hængebroerne løb vi til de varme kilder. De havde anlagt pools med vand fra bjergenes kilder. Der var således både brandvarme og kolde pools. Vi nåede dog kun lige at dyppe hænderne for vi skulle hurtigt videre for at nå en bus. På vejen til busstationen så vi en ådselsblomst. Som navnet antyder, lugter blomsten af ådsler, men til gengæld har planten verdens største blomst - det er altså ret sejt! 


Vi nåede heldigvis bussen hele 5 minutter før afgang tilbage til Kota Kinabalu ;-)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Doha

Patong, Phuket