WILD Water Rafting

Søndag morgen tog vi til nærmeste større by Tena, hvorfra vi skulle med bussen til Banos. Fra en af receptionisterne på Cotococha lodge havde vi hørt, at det skulle være bedre at rafte i Tena frem for Banos både fordi man fik mere for pengene og fordi floden var mindre forurenet. Desuden stod en af hans venner for det og en anden familie på lodgen skulle også rafte med dem. Så kunne vi tage bussen efter rafting. Det var bare super og vi blev hentet og kørt til stedet hvor vi skulle starte den 25 km lange raftetur. Først gennemgik vi sikkerhed og det var især vigtigt at vi altid holdt fast i T-håndtaget på padlen for ikke at ramme nogen i hovedet med den. Men i båden kom vi med de to tyske piger, vi kendte fra lodgen. Selve turen var level 3 ud af 5, så det var ret godt! Flere gange væltede vi af båden når vi røg ind i strøm og bølger og flere gange synes guiden at det var sjovt at vælte Nadia og jeg i vandet!

Vi fik lækker frokost undervejs, som var noget af en buffet! Tortillas med masse forskelligt fyld, kiks, chips, kage og frugt samt vand og sodavand – lækkert!

Da vi var godt fyldte skulle vi igen i vandet. Vi havde cirka passeret 20 km, da vi kom til et rigtig vildt sted. Det var her alle begyndte at tage billeder ;-) Vi kom ind i et rigtig bølget område (som åbenbart var mere bølget end det plejede). Det endte med at båden tippede på højkant og da jeg sad i venstre side havde jeg jo længere ned i vandet end dem på højre side. Alle bortset fra guiden faldt i vandet og vi kæmpede i bølgerne for at nå båden igen. Det var SÅ sjovt og vi grinede stort set hele tiden!

Pludselig følte jeg en voldsom smerte i min finger og da jeg igen var på båden så jeg at min højre ringefinger var helt vildt skæv! Den zig-zaggede mellem ledene og så virkelig ulækker ud! Og så gjorde den selvfølgelig rigtig ondt. Det viste sig den ene tysker var noget lignende sygeplejerske og hun mente bestemt jeg skulle på hospitalet! Vi snakkede om hvordan det kunne være sket og eftersom jeg stadig havde padlen i hånden da jeg kom i vandet, måtte fingeren være kommer i klemme eller vredet om på en eller anden måde på grund af padlen.

Han sagde at jeg ikke måtte slippe t-håndtaget og det gjorde jeg heller ikke! :)

Da vi igen var kommet i land og fået skiftet tøj, tog vi på hospitalet med guiden, som kunne oversætte for mig. I alt var vi på hospitalet i 4 timer. Først fik jeg tage røntgen og da jeg selv fik billederne med, kunne jeg tydeligt se at knoglen på den midterste del af fingeren var brækket over diagonalt. Dette var der hele tre læger til at bekræfte mig i. Efter endnu længere tid kom jeg endelig til at snakke med en læge, som sagde at enten kunne han rykke fingeren på plads og give den skinne og gibs på, ellers ville han operere den (som han anbefalede) og så skulle jeg blive i Tena i to måneder for at gå til kontrol! Plus så ville jeg heller ikke kunne lave noget som helst!

Dette ville sige at jeg så skulle bruge næsten resten af min tur i en lille landsby. Det kunne ikke passe. Så jeg tog chancen at få rykket den lidt på plads og med skinne på. Og hold da op, hvor gjorde det ondt at få rykket den på plads!! Bandage skulle jeg dog selv købe. Skinnen ville jeg kunne tage af om cirka 4 uger og så kan jeg bare håbe på at fingeren ser nogenlunde normal ud og at jeg ikke får men.

Heldigvis er jeg igang med at snakke med lægerne derhjemme, for at finde ud af, om de kan gøre noget når jeg kommer hjem. Ellers må man da sige at jeg har fået noget af et minde fra Ecuador! ;-)

Stadig fortryder jeg ikke vi tog på rafting, det var en rigtig sjovt oplevelse og bussen til Banos nåede vi mandag morgen i stedet. Og vi har stadig al den til vi har lyst til der.