Ankommet til Bangkok

Så er vi endelig ankommet til Bangkok! Det var ellers noget af en tur herned, hvor næsten ingenting gik som planlagt.. Vi blev allerede en halv time forsinket i Aalborg, hvilket betød at vi måtte løbe til gaten i København, hvor der stod personale klar til at lave boarding kort til os, men alle andre passagerer ventede i flyet. Men vi nåede det hele! Derefter tog Air India over og det var mildest talt en udfordring. At maden var rigtig stærk for os blegansigter er jo fair nok. Flyet bliver forsinket og lander en halv time senere en planlagt er en anden ting for vi havde 6 timers ventetid alligevel. Da vi nærmer os tidspunkt for boarding står der pludselig på skærmen at vores fly er forsinket fra 13.45 til 16.45! Da vi endelig finder en Air India medarbejder meddeler han at det skyldes helligdag, så lufthavnen har lukket i timerne efter frokost. Men han mener også det skyldes militærøvelse. Herregud altså. Kl 18 triller flyet endelig til landingsbanen og vi kommer afsted meget forsinket. Vi kommer til Bangkok kort før midnat fredag lokal tid. Selvfølgelig uden kufferterne. De ligger stadig i Indien. Fordi 10 timer er ikke nok til at flytte kufferterne til et andet fly. For søren da.
Vi ankommer til et lækkert hotel om natten og begiver os ud for at finde noget sommertøj. Vi bliver mødt af en af en fest uden lige på Khao San Road, som et fyldt af mennesker, høj musik, bajer, drinks og siden man kan betale sig for alt i Bangkok, kan man også få lattergas og skorpioner. Det fristede dog ikke ligefrem. Festen var lidt for vild til os efter en lang rejse, så vi gik tomhændet til hotellet og lagde os til at sove 02.30.



Lørdag morgen tog vi på cykeltur rundt i Bangkok med vores guide Prae. Vi startede med at cykle til de små gader i det fattige kvarter, hvor folk bor på meget lidt plads omgivet af meget affald i smalle gader. Derefter cyklede vi til havnen og blev sejlet til en lille ø ved Bangkok der kaldes Bang Kachao eller den grønne oase i en by fuld af bebyggelse. Og bestemt var det en grøn oase ligesom et pusterum fra storbyen. Der fodrede vi fisk, cyklede lidt offroad, fik thaiernes yndlingsdessert sticky rice med mango og spiste thailandsk frokost med ris og grøntsager. Det var en helt fantastisk tur at starte ud med for at få lidt kendskab til Bangkok andre sider og Prae var rigtig god til at fortælle om deres kultur lige fra ofringer til templer og sociale forskelle. I en af bedetemplerne kunne man få en kop med pinde i. Så skulle man ryste den og den første pind der faldt ud aflæste man tallet på og tog den tilhørende seddel. Hvis det var et godt budskab skulle man tage den med hjem. Jeg blev lovet evigt lykke og rigdom, mens Mads blev lovet en drengebarn. Så fik vi ligesom det på plads.. 



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Doha

Hola Ecuador