Khao Yai Nationalpark - dag 2

Natten til tirsdag havde der været liiiiidt køligt. Men det gjorde absolut ingenting, for det var simpelthen så spændende at ligge og lytte til alle lydene. Vi vågne op til lyden af gibbon aber, som kaldte på hinanden lige i nærheden. Hvor er det bare fantastisk. Med lidt nudler og instant kaffe til morgenmad fik vi pakket sammen og drog afsted igen med rygsækken. Denne gang gik vi til ranger campen først for at høre lidt om hvordan de arbejde. Når der bliver spottet en elefant tæt på vejen, kører de ud og koordinerer trafikken og sørger for at folk ikke kommer for tæt på. I ranger campen kommer elefanterne tit på besøg for at stjæle maden i køkkenet. Vi så dog ingen elefanter mens vi var der, men en hjort.

Dernæst vandrede vi med rygsækken de næste omtrent 4 timer. På vejen så vi flere efterladenskaber fra dyr og et stort område hvor elefanterne tydeligt har lagt og sovet.

Vi kom forbi stedet vi var natten forinden, hvor vi kunne se spor fra bisonerne. 

Vi stødte først på gibbon aberne der havde vækket os og så en water monitor lizard igen (ligesom en lille krokodille). Efter ikke at have set nogle store dyr i et godt stykke tid hørte vi en elefant trutte. Så satte Deaw tempoet op. Inden vi vidste af det stod vi 20 meter fra elefant familien, som stod delvist gemt mellem alle junglens træer. Da elefanter ofte trutter når de er vrede, ledte Deaw os hurtigt langt udenom og over på den anden side. Men mor elefanten var vred. Den knækkede træer og gerne for at advare om dens styrke. Vi holdte rigtig god afstand og observerede kun så godt vi kunne mellem træerne. Da elefanterne var gået videre, gik vi også og på vejen så vi stor spor af blod. Det mente Deaw helt sikkert var fra den vrede elefant, som måtte have født en unge kort forinden. Så det var formentlig grunden til dens vrede på os. Men hold nu op, elefanter to gange på turen!

Efter gåturen kom vi endelig af med den tunge rygsæk og fik thai frokost med ris, omelet og peber. Imens vi spiste på den lokale restaurant (hvis man kan kalde den det), gik en hjort lidt frem og tilbage derinde.  De må ikke fodres, så de synes åbenbart bare det er hyggeligt.

Til sidst fik vi valget om vi ville bade i et lille vandfald eller hike til et 100 m højt. Vi valgte det sidste og turen gik så dertil! På selve vejen på vi endnu en elefant! For vildt altså. Vi begyndte ellers at gå mod vandfaldet, men stoppede kort efter starten af trekken fordi en af de tyske drenge havde glemt sit kamera i bilen. Vi står på stien og snakker allesammen, hvor Mads helt stille og rolig siger til mig: "Maria, der er en slange lige bag dit hoved". Jeg trækker mig væk, vender mig om og ser en nysgerrig slange stikke ud fra træet. Uha. Deaw tog heldigvis affære og sikrede vi holdt afstand mens han hentede hjælp. Det viste sig at være Konge Kobra, som er Thailands mest giftige og største slange. Tæt på mit hoved. Uha. Det var alligevel noget andet end de gnallinger i zoo. Deaw fortalte dens adfærd var meget usædvanlig, for normalt var den meget sky og ligeså hurtigt væk som han spottede den. Og det var ellers sjældent han spotter sådan en. Pyha, det var vidst lige lidt for spændende. Drengene kaldte mig derefter slangehviskeren.

Resten af turen gik heldigvis helt fredeligt. De havde skærmet vandfaldet af fra elefanter, fordi de før i tiden har forsøgt at krydse det høje vandfald i toppen og faldet ned desværre. Vandfaldet var meget smukt og virkeligt højt. Vi besøgte to forskellige udkigsposter, hvor der til den ene var en lang, lang, lang og meget stejl  trappe.

Nu sidder vi i minibussen på vej tilbage til Bangkok. Meget møre kroppen, meget beskidte og ildelugtende, men simpelthen med den bedste fornemmelse i maven. Det har været en fantastisk oplevelse at sove i junglen og vi har virkelig været så heldige med at se så mange dyr.