Ao Nang, Krabi

Vi ankom til Ao Nang søndag ved middagstid og blev mødt af det venligste og gladeste personale jeg nogensinde har oplevet på Baan Habeebee hotel. Vi blev taget i mod med velkomstdrinks, grundig introduktion og blev indlogeret i en smuk bungalow helt for os selv. Vi kunne selv vælge hvad morgenmaden skulle bestå af og fik det serverert på terrassen. Vi fik oveni købet også bananpandekager, selvom det ikke stod på bestillingssedlen.







Efter at være indlogeret gik vi på opdagelse efter mad og strand. Vi fandt et lækkert lille sted med udsigt over havet og fik vores yndlings thai mad - friske forårsruller, fried rice og banansmoothie.



Vi stedsede lidt rundt i byen og kiggede butikker. Jeg har den sødeste kæreste der gav mig en våddragt, som matcher mit andet udstyr. Dernæst gik turen til stranden for at blive lidt mere solskoldet. Mission accomplished. Det var skønt og den flotteste strand vi har se hidtil med høje klippeformationer i havet!




Til aften spiste vi blåmuslinger og thai omelet på Thailandia, som havde grønne planter overalt og derfor lige noget for os. Maden var også fantastisk. Til sidst fandt vi endelig et dykkercenter der både ville tage Mads og jeg med på tur. Hurra for Poseidon Divers! Vi sluttede aftenen med at jeg fik ordnet tæer og Mads fik bananpandekager. 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Doha

Hola Ecuador