Dykning ved Ao Nang

Mandag morgen skulle vi endelig dykke sammen. Vi blev hentet om morgenen af Daniel og Poseidon Divers, sejlet i longtail boat til en større båd. På den store båd var der faktisk plads til 30 dykkere, men vi var kun 7, så der var helt fantastisk! Jeg kom i gruppe med tre tyskere og havde to thailandske guider, mens Mads havde sin egen guide. Derudover var der også dykkere i firmaet som arbejdede med conservation undervands.


Første dyk var fantastisk. Vi startede med at se en bamboo haj, senere to gule søheste, skorpionfisk og nudibranches mellem et væld af fiskestimer. Mine guider var gode og vi dykkede en hel time. Mads så heldigvis de samme ting med hans guide.
Andet dyk var ligeså godt. Mads havde fået skills til at dykke med min gruppe nu på max 18 meter, selvom han ikke har certifikat endnu. Så der var tre guider til 5 dykkere. Igen helt vildt. Men Mads gjorde det godt og var i trygge hænder hele tiden. Min tyske makker og jeg havde en del luft i overskud da Mads og det tyske par var ved at løbe tør, så vi fik lov at blive en hel time  i vandet igen med vores guide. Det var rigtig god service.







Det var en fed oplevelse at dykke med Poseidon. Vi var ved lokale øer tæt på Ao Nang, mens de andre dykkerfirmaer var taget til Phi Phi for at kunne se de samme ting. Det betød var vi var de eneste dykkere i vandet, så det var nemt at nyde stilheden ved at dykke.  Vi fik også lov til at svømme igennem huler og grotter, hvilket Mads også syntes var ret fedt.
Dagen blev afsluttet på Thailandia med gode bøffer, for efter en dag med dyk er man jo godt sultne! Så fik jeg også lige ordnet hænderne!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Doha

Hola Ecuador