Khao Lak

Torsdag aften ankom vi til Khao Lak, som er en rigtig fin by med masser af restauranter, barer og souvenir shops. Dertil fulgte også flere turister. Vi blev indlogeret på et hotel i ægte sømandsstil med marineblå og hvide farver, figurer af skibe osv. Dernæst udforskede vi hvad byen havde at byde på, og vi fandt en fin restaurant med fried rice, pad thai, tigerrejer og kyllingespyd. På vejen hjem købte vi den første souvenir på ferien, som var en flot træelefant til 60 kr. Det er billigt her. Og det skulle næsten også være en elefant efter vores oplevelser i junglen.




MARIAS DAG
Fredag morgen blev jeg hentet af en forstørret tuk tuk af dykkerfirma. Turen gik til Surin Islands og nærmere Richelieu Rock sitet, som er kendt for at være et stort bjerg med koraller og liv overalt. Det var der sørme også. Masser og masser af fisk over det hele. Det var helt vildt. Så også skorpionfisk større end jeg har set før! Derudover så jeg da også rejer, barracudaer og dragefisk. Det var rigtig spændende, men desværre ikke nogle hvalhajer eller rokker. Og desværre også stærk strøm og knapt så god sigtbarhed, som jeg har set andre steder i Asien.
På båden blev der serveret kylling i karry med ris, vandmelon, ananas, kold vand og sodavand, så der manglende bestemt ikke noget selvom det kunne være lidt crowded.




MADS' DAG
Efter en dejlig morgen kaffe gik turen til stranden som jeg fik næsten for mig selv de første par timer. Jeg havde nemlig bestemt at der skulle slappes helt af. Lige inden middag var jeg tilbage på hotellet og få en kold skyller og ellers pakke kufferter og tjekke ud, herefter var der dømt frokost i skyggen indtil der igen blev ok til at gå til stranden. Super lækker badevand og helt fin sandstrand det var bare i orden.



Dernæst forenedes vi igen og fik endnu en lækker omgang mad inden turen gik til Patong på Phuket. 




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Doha

Hola Ecuador