Højlandet Viñales og tobak

Klokken 9.05 cirka gik båden fra Cayo Levisa og til fastlandet. Vi faldt i snak med to søde tyske piger på vores egen alder. De havde været på Cayo i næsten en uge, så de var også klar til at komme videre. Vi nåede til Viñales helt uden at fare vild! Ja, det er rigtigt nok!Det gik derudaf og på vejen holdet vi ind for at tage billeder af et rigtig flot bjerg og tjekkede en grotte ud. I starten af grotten var der en restaurant, men da vi ikke ville købe noget der, måtte vi nøjes med et kort kig derind.

Ved cirka 13 tiden ankom vi til Viñales. Her vrimlede det med casa particulars, som er private mennesker, der udlejer værelser. Ja, faktisk så vi ikke mange det ikke gjorde det. Husene fandtes i alle farver og var - modsat fra alle andre huse jeg så i Sydamerika og på Cuba - ret godt i stand. De var gule, grønne, blå, lyserøde, røde - ja, alt hvad hjertet begærer.

Vi fandt en sød dame der ville lade os bo i hendes hjem for 15 CUC for os begge i en nat. Det kunne vi altså ikke sige nej til, da der også var parkering. Vi havde kørt at Viñales skulle være kendt for en specielt smuk dal. Så den ville vi selvfølgelig gerne se. Vi gik til nærmeste turbureau og de havde en hike dertil og rundt blot 3 kvarter efter. Det var jo perfekt!

Vi kom afsted 14.30 med et tysk par og en større gruppe amerikanske studerende. Åbenbart må amerikanere godt komme til Cuba hvis det er med skolen. Så vi kom til dalen, gik rundt gik tilbage igen. VIRKELIG smukt. Det mindede mig lidt om farmen derhjemme ;-) 
Store majs, kaffe og tobak marker. Høje bjerge i baggrunden. Skove med mange forskellige træer - frugttræer, palmer, noget der lignende gran.. Stråtagshuse og okser der trækker rundt på gods. Menneskene der red på heste rundt med cowboyhat på. Hold da fast et sted. Helt idyllisk! Der ville jeg ikke have noget i mod at blive gammel!



Vi besøgte også en lokal familie som dyrkede tobak og selv lavede cigarer af dem. De solgte 90% til staten og resten beholder de selv. Alt efter kvalitet kunne 100 g nemt sælges for 800 CUC. Vi så hele processen - fra plante til færdig cigar. Vi prøvede endda også et enkelt lille sug af en. Det var egentlig ikke så dårligt som jeg troede, men det bliver aldrig en vane! ;-)

Da vi kom tilbage gik vi en tur på det lille, lokale marked. Her var mange sjove ting. Folk er især vilde med at sælge cigaræsker, smykker og ting lavet af træ. Tilmed var det også meget billigere her end i Havana, så både jeg og Nadia løb da også selv afsted med et par ting ;-)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dykning i Rødehavet

Doha

Patong, Phuket